We are the light of the universe

Higher Selves - the eternal truth

We are the light of the universe


Det nye Gudsbillede

Gudsbilledet igennem tiden

Gudsbilledet har igennem tiderne ændret sig. De gamle civilisationer som eksisterede i det gamle Grækenland og blandt mayaerne, aztekerne, skandinavierne samt de gamle egyptere havde troen på flerguderi. Guder som Zeus, Thor og Ra er blot tre blandt mange guder. Flerguderi var meget almindeligt i oldtiden, hvor det idag er monoteisme, der har overtaget. Med introduktionen af Virkelighedsmennesker kan gudsbilledet endnu engang blive flyttet til en polyteistisk tro eller en polyteistisk sandhed.

Hvordan skal dette forståes?

Ideen om Gudselver, som eksisterer ”uden for” universerne er ikke en splinterny tanke/følelse. Mange har gennem tiden haft denne følelse og viden, men har måske ikke turde åbne sig op overfor, hvad de troede på i frygt for at blive straffet eller det, der er værre. Det er ikke meningen, at Sandhedsviden vil bekæmpe kristendommen og islam, men den er simpelthen blevet en kandidat for, hvad mennesker ved inderst inde i deres hjerter frem for, hvad mennesker skal påduttes af ypperstepræster verden over. Det er et svar på, hvordan religiøse uoverensstemmelser, videnskab og spiritualitet sammenfattes i en simpel Sandhedsviden. Det er en viden, mennesker kan gå i af vores forståelse af universet, og alt der er deri.

Sandhedsviden er altomfattende

Sandhedsviden kombinerer videnskab med religion og spiritualitet, så man får hele pakken. Banebrydende ved Sandhedsviden præsenteret på denne blog er et udvidet perspektiv af gudsbilledet. I kristendommen og islam ses Gud som omnipotent og allesteds-eksisterende. Gud afbildres som en mandlig karakter (Allah eller Gud). Virkelighedsmennesker, derimod, afbildres som intetkønsvæsener men omnipotente ligesom Gud i islam og kristendommen. Gudsbilledet skal dog redefineres. Vi skal bevæge os væk fra tanken og ideen om én Gud, og bevæge os i en retning, der indser, at vi i virkeligheden er et utal af Virkelighedsmennesker, som eksisterer ”uden for” universerne i et forenet lys af samlet individer. Som en borger i et større fælles samfund.

Se det store perspektiv

Forestil dig at du køre i en bil midt om natten. Du nærmer dig en storby, og det du ser er et stort lysskare over byen (også kaldet lysforurening). Så snart du kommer ind i byen, ser du de individuelle lamper, som hver især er med til at oplyse byen i et stort lysskare, som du så udenfor byen. Det store lysskare er, hvad troende ser som Gud. Denne ene store lysende Gud, men de troende fejler i at se de individuellle lamper, som lyser; Altså skal de individuelle lamper repræsentere Virkelighedsmenneskerne. Vi ser altså Gudselvernes sandhed i det skabte (herinde i unvierset), som småt symboler på, at hjælpe os med at finde tilbage til den Sandhed vi alle har med i os fra fødslen.

Hvad er det nye gudsbillede?

Hvert Virkelighedsmennesker er individuelle, men i samhørighed oplyser de/vi det store lys. Dette er det nye gudsbillede. Det nye gudsbillede giver dog et overblik over skabelsen og forståelsen af Gud i dybden. Det nye gudsbillede ser i dybden på Gud, hvorimod religiøse "kun" ser den overfladiske del af Gud. De religøse får ikke hele forståelsen af gudsbilledet med, hvis ikke de ser de individuelle lamper, som skinner og udgør det store lys. Man kan så stille det spørgsmål om, hvad Gud er. Gud er det højeste vibrerende ord, vi mennesker har for kærlighed og gudsenergien er den energi Virkelighedsmenneskerne udsender i samhørighed. Gud er altså en energitilstand, vi er i, indtil vi når den højeste udgave af os selv, nemlig når sjælsbilledet trækkes tilbage/”ud” i sig/sit højeste evige Virkelighedsmenneske.

I grove træk (og for videnskabens rationelle opsætningsskyld) kan min ovenstående beskrivelse sættes op således:

- Gud = summen af uendlig antal af Virkelighedsmennesker.

- Gud = kærlighed og kærlighed = Gud.

- Mennesker = Guds børn.

Det betyder at:

● Mennesker = Kærlighed og kærlighed = mennesker.

● Mennesker = Gud.

Resultat:

● Mennesker = Summen af uendelig antal af Virkelighedsmennesker.

Mennesker er altså Virkelighedsmennesker ” uden for” universerne. Vi er Gud og tilsammen udgør vi Gudsenergien, som kan mærkes kraftigt inden for universets ”rammer”. Vi må ikke lade os begrænse af, at gamle skrifter fortæller om et mandligt væsen, som har skabt universet. Hvor er kvindernes rolle i skabelsesprocessen så? Det er trods alt kvinder, som bærer os i maven i 9 måneder og bringer os ud i verden.

Se hinsides det du ser

Vi skal se ud over horisonten og konstatere, at der simpelthen ligger mere i gudsbilledet, end vi hidtil har troet. Denne tankegang kan være vanskelig for mange at acceptere, specielt hvis man er meget religiøs (fundamental eller ekstremistisk). Til gengæld skal denne Sandhedsviden ikke mases ned over mennesker. Den skal slå et rod i hjerter og have lov til at vokse med tiden, så mennesker i sidste ende selv kan føle og mærke sandheden i denne Sandhedsviden.

Sandhedsviden er ikke noget man kan læse sig til, men noget der opstår af sig selv i os og føles og mærkes som en aha-oplevelse. Intet skal tvinges ned over mennesker, for ellers virker det ikke reelt eller sandt. Ting skal have lov at vokse i os og gå fra et frø til en flot blomst. Sandhedsviden føles rar, fordi den består af ubetinget kærlighed fra Virkelighedsmenneskerne. Sandhedsviden skal (og har) ikke negative associationer tilegnet sig, for ellers virker og fremstår den ikke sand i nogen form overhovedet. Dette kan være et af religionernes problemstillinger.

Religion er gennem tiden blev påt vungetmennesker som en magtform for således at styre og kontrollere, den måde mennesker skulle opføre og agere på. Religion (kristendom) tillader sig endda, at kalde alle mennesker for syndere, så snart mennesker fødes og kræver, at man skal gå til nadver for at få syndsforladelse. Sandhedsviden ser bort fra dette. Sandhedsviden ser ikke mennesker som syndere, men som elskværdige skabende væsener, der har kompetente kærlighedsredskaber til at skabe en god verden. En verden hvor kærligheden er dominerende. Og er dette ikke værd at holde fast i?